tor, 10/03/2011 - 13:24
Jeg er klar over, at der allerede eksisterer en tråd omkring at Kings forlader National Ligaen, men den handler også om historiske ting.
I denne tråd ønsker jeg blot at diskutere turneringsstrukturen for NL 2011.
------------------------------------
Den nuværende turneringsplan, som kan ses på infosport, finder jeg uacceptabel.
Kort fortalt så bliver Danish conference (Kings konference) nemmere, holdene skal spille
færre kampe, og deres kampene tæller mere.
I følge infosport er antallet af kampe i den regulære sæson fordelt mellem
holdene således:
8:
Tigers
89
Razor
Slagelse
9:
Kronborg
Sølle
10:
Towers
Demons
Herlev
Der er dermed 3 klare problemer:
1. Når Kings ryger ud, bliver deres konference (Danish conference) nemmere for holdene i den konference. De skal nu ikke spille mod et højt seedet hold (seed 3).
2. Ikke nok med at de slipper for de 2 kampe mod en svær modstander, men deres, nu "nemme", kampe tæller også mere end de kampe der bliver spillet i den tilsvarende sværere konference (National konference).
Eksempel:
Hvis Razor, Slagelse, 89ers eller Tigers vinder 5 kampe, svarer det til 62,5%
Hvis Towers, Demons eller Herlev vinder 5 kampe, svarer det til 50 %. For at ligge højere end holdene fra danish conference, skal de dermed vinde to
kampe ekstra, dvs. 7 kampe = 70%.
Dvs. man skal i national conference vinde to kampe ekstra, mod sværere højere seedede hold.
3. Dertil kommer, at to ekstra kampe alt andet end lige, tærer yderligere på holdene og øger risikoen for at have spillere udgået med skader.
Seeding strukturen må justeres opad, således at Towers bliver 3, Wolfpack 4, Knights 5, og så fremdeles. Og så kunne man med fordel evt. rykke et 1. divisions hold op.
Som minimum må kampene fordeles således, at der ikke er 2 kampes spredning mellem holdene. Towers, Demons og Herlev må give en kamp til de hold med kun 8 kampe. Så vil der været et hold tilbage med 8 kampe, mens resten har 9.
Det er i hvertfald - en smule - mere rimeligt.
tor, 10/03/2011 - 13:45
Det er en god pointe, som jeg også forsøgte at rejse i den anden tråd.
Dertil kommer skævheden i National konference, hvor Søllerød og Knights starter sæsonen med hvad der svarer til en uafgjort kamp..
Eksempel: Såfremt Herlev, Amager og Towers vinder det samme antal kampe som Søllerød og Knights, vil de 3 førstnævnte hold automatisk ende lavere, uanset om de har vundet de indbyrdes kampe. Det er en absurd tanke, at et hold kan blive frataget en plads i playoffs, fordi DAFF ikke formår at arrangere fair turnering.
DAFF kan umuligt starte en turnering på disse betingelser, såfremt de vil tages seriøst som forbund. Jeg kunne også godt tvivle på, at man vil vise en finale i TV, fra så useriøs en turnering, som der lægges op til.