Klubben blev grundlagt i februar 2002, på den stiftende General Forsamling hvor navnet Admirals blev valgt. Argumenterne for valget lød på Søfarts/havneby relationen og at der ca 4 år tidligere blev gjort et forsøg på at starte en klub med samme navn. Den første faste hjemmebane
på Øxenbjegvej, blev tildelt efter et års tid og med fine (dog lidt små) omklædningsrum, begyndte klubben for alvor at etablerer sig i byen.
Træningen var disciplineret og hård, ligesom der altid var en god stemning ved træningerne og et stærk kammeratskab både på og udenfor banen. Kontakten til coach og spillere kom efter Flyers blev uddelt på handelskolen og gymnasiet, hvilket ligeledes skaffede det første kuld Admiraler. Dette viste sig dog ikke at være en langsigtet løsning da mange efter endt skolegang flyttede fra byen, inkl. Headcoach Kevin og flere ”profiler” forlod de efterfølgende år sydfyn. Flere trænere har været indeover klubben, mange tidligere spillere der bl.a var med til at starte Odense Swans op og dermed udbredelsen af amerikansk fodbold i Danmark og studerende der havde erfaring fra andre klubber. Klubbens medlemstal har dog aldrig været stabile nok til at retfærdiggøre den lange afstand fra f.eks. Odense 2-3 gange om ugen, hvilket har resulteret i at vi har måtte sige farvel til mange, efter én sæson eller to.
År 2005 var en milepæl for admiralerne, da det var året hvor den nuværende bane på Nyborgvej 70 blev overgivet fra Stjernen Boldklub. Med et stort skilt ved en af de mest trafikerede veje i svendborg og med omklædnings- og depot faciliteter som de fleste klubber ville misunde, er der for alvor etableret amerikansk fodbold på sydfyn. Med både kamp- og træningsbane kan vi for alvor bygge en National Liga klub op. I år 2007 forsøgte admiralerne sig med en amerikansk træner, men måtte erkende at vi ikke helt var nået dertil endnu og efter at haft træneren inlogeret på et fugtigt kælderværelse i én sæson, måtte samarbejdet stoppes.
Træneren rejste videre ud i verdenen og træner lige nu et tophold i den tyske liga.
År 2008 var første år med Headcoach Klausen ved roret hvilket gav den fornødne ro og disciplin i
trænerstaben. Holdet tilmeldte sig 7-mands rækken og havde en sæson der primært var plaget af nederlag,men på trods af dette var det en sæson med masser af nye ansigter og med den nye headcoach, begyndte det hele at falde på plads. Vi måtte dog endnu engang sige farvel til en ildsjæl da Headcoach Klausen måtte takke af, p.g.a lektier og andre projekter tog meget af den tid der skulle bruges på forberedelse af træningen.
Et nyt trænerteam så i 2009 dagens lys, bestående af spillerer der alle følte lyst til at sætte sit præg på de øvelser og teknikker der bliver gennemgået til træningerne. En ny playbook til 9 mands football er blevet kørt ind og admiraler stiller høje krav til sig selv i denne sæson, så hold øje med ADMIRALS derude, de er på vej!!