1. division Øst: All Star-hold

USfootball giver her sit bedste bud på årets All Star-hold i 1. division Øst.

Sæsonen nærmer sig, og hvad er bedre end at få tiden til at gå med en masse spådomme. USfootball kommer her med en af de mere klassiske af slagsen, nemlig et bud på årets All Star-hold. Holdet er sat ud fra, hvem, redaktionen tror, vil gøre det bedst på de pågældende positioner – og altså IKKE de bedste spillere overall.

QB: Mats Stage Baxter, Copenhagen Scumbags
- Eminent arm, og overblikket bliver bedre og bedre. Har rigeligt med våben, så det tegner til en super sæson.

WR: Jon Von Barnekow Mandorff, Copenhagen Scumbags
- Højde, speed, hænder. Jon har det hele og vil gøre det slemme ved modstanderne.

WR: Marc Peters, Copenhagen Creatures
- Fantastiske hænder, super moves og rigtig god fart. Marc Peters’ niveau er til meget mere end det her.

SLOT: Kasper Schøller Jacobsen, Lynge Longhorns
- Et lavt tyngdepunkt, god speed og lækre moves gør det virkelig svært at tackle ’Scholl’.

C: ?
- Der er, som det ser ud lige nu, ingen center, der er i nærheden af at ramme et All Star-hold.

CB: Red Randy, Enghave Trains
- Meget tæt på at komme på som WR. Super speed, gode ruter og fine hænder. Red Randy er Trains’ playmaker og laver et hav af touchdowns.

CB: Claes Scherwin, Herlev Rebels
- Claes kommer til træning HVER gang, og det er begyndt at lønne sig. Erfaringen taler sit tydelige sprog, og Claes dækker efterhånden en rigtig god corner.

S: Kasper Schøller Jacobsen, Lynge Longhorns
- Forståelse for spillet, fart og super tackleevner gør Scholl til den ideelle kandidat til positionen.

S: Marc Peters, Copenhagen Creatures
- Med sin erfaring fra tackle udgør Marc en særdeles farlig safety, der ikke er bange for at tage kampene om bolden og udnytte sit store talent.

LB: Jan Rathleff, Copenhagen Scumbags
- Der skulle godt nok kigges dybt efter kvalitet i 1. division på denne position. Valget faldt på Jan, der efterhånden har opbygget rigtig meget erfaring på positionen og nok skal få sin andel af sacks.

COACH: Patrick Bergstrand, Herlev Rebels
- Patrick er et af de klogeste flaghoveder i landet og vil styre både første- og andenhold med hård hånd. Rebels' taktik vil hjælpe dem meget, og det er takket være ovenstående.

Skrevet af Benjamin Boraghi