2. division Øst: All Star-hold

USfootball giver her sit bedste bud på årets All Star-hold i 2. division Øst.

Sæsonen nærmer sig, og hvad er bedre end at få tiden til at gå med en masse spådomme. USfootball kommer her med en af de mere klassiske af slagsen, nemlig et bud på årets All Star-hold. Holdet er sat ud fra, hvem, redaktionen tror, vil gøre det bedst på de pågældende positioner – og altså IKKE de bedste spillere overall.

QB: Sebastian Dyrby Johansen, Lillerød Leopards
- ’Mini Dyrby’ har arvet storebrors talent og er en sand kopi af ham. Han skal nok volde alle hold problemer.

WR: Kasper Flyttov, Glostrup Dingo’s
- Dingo’s bedste spiller, der med god speed og hænder vil gøre livet svært for de mange rookies.

WR: Christoffer Damberg, Taastrup Plus Venner
- Eftersigende skulle Damberg have en fortid i tackle – og samtidig være særdeles god til at udnytte dette i flag. Plus Venners største stjerne.

SLOT: Ida Jakobsen, Fælledparken Foxes
- Danmarks uden tvivl bedste kvindelige flagspiller fortjener en plads på holdet – ikke mindst fordi hun nok skal lære drengene et par ting om fart og løse hofter.

C: Rasmus ’RB’ Brandt, Glostrup Dingo’s
- ’Det evige talent’ gik lidt i stå som center i sidste sæson. Nu er han klar til revanche og vil udnytte sit samarbejde med storebror på QB og sin højde til at lave flest TDs af alle i divisionen.

CB: Mikkel Ellegaard Christensen, Lillerød Leopards
- Højde og fart betegner Mikkel godt, der – på trods af sin status som rookie – allerede har vist flere prøver på sit talent som corner. Meget ventes af den unge knøs, der får sit at se til, men som vil klare skærene.

CB: Alexander Martens
- ’Zander’ har erfaringen og farten til at dække en super corner imod så mange uprøvede kræfter, som tilfældet er i denne sæson. Det skal nok blive til en masse interceptions.

S: Christoffer Damberg, Taastrup Plus Venner
- Med Dambergs fart og størrelse samt gode erfaring fra tackle ved han, hvordan en safety spilles godt.

S: Kasper Flyttov, Glostrup Dingo’s
- Flyttov har spillet safety i tre sæsoner nu, og han er super til det. En ball hawk, der vil tage en masse bolde til huset.

LB: Dennis Egeholm, Glostrup Dingo’s
- Dennis har et super antrit og hiver flagene ud, som var det en leg. Han er meget svær for en QB at ryste af sig.

COACH: Kasper ’KB’ Brandt
- KB har tonsvis af erfaring og er mileskridt foran de fleste i divisionen, når det kommer til det taktiske aspekt. Dingo’s er altid gode mod rookies, fordi de har KB til at sætte en god gameplan op.

Skrevet af Benjamin Boraghi