Amager Demons har indgået et samarbejde med Lanes & Lounges i forbindelse med Superbowl XLVI som spilles den 5. februar 2012 på Lucas Oil Stadium i Indianapolis, Indiana.
Arrangementet afholdes hos Lanes & Lounges på Englandsvej 337, 2770 Kastrup med start kl. 20:00 og med forventet afslutning omkring kl. 05:00. Der er kickoff på kampen cirka kl. 00:30.
Lanes & Lounges sørger for at der er spisning første omgang kl. 20:30 til 21:30 og anden omgang kl. 00:00 til 01:00. Der vil igennem hele arrangementet være snacks mv. således at alle skulle kunne holde sig mætte hele natten. Der er under hele arrangementet mulighed for at bowle løbende hvis man lige skal have et break fra kampen, eller gerne vil bowle allerede inden kampen starter. Kampen vises på flere storskærme i bygningen, samt for enden af hver bane i bowlinghallen.
Amager Demons sørger for amerikansk lotteri samt resultatspil hvorved man kan spille på kampens resultat og vinde sponsorgaver eller merchandise.
For bestilling og betaling se www.facebook.com/amagerdemons eller www.lanesandlounges.dk/superbowl.
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer