Coach Ice - En coach som er vant til mesterskabskampe

USfootball har fået et eksklusiv interview med coach Carsten Zedlidz aka Coach Ice og har udarbejdet en trænerprofil på en af Danmarks mere rutinerede ansigter.

Carsten Zedlidz aka Coach Ice har været i dansk amerikansk fodbold i mange år. Tilnavnet Ice fik Carsten Zedlidz allerede som 13-årig.

- ”Min mor havde en kæreste fra USA, faktisk er det hans skyld jeg i dag holder med Steelers, han var fra Pittsburg, han kaldte mig for "iceman" fordi jeg altid spiste så meget is, det navn har så hængt ved siden. Da jeg så begyndte at spille bold, kunne vores træner dengang, Ron de costa ikke udtale Carsten, så han kaldte altid mig ved nr. "66", og en dag overhørte han en sagde ice til mig.. så næste gang jeg selv blev kaldt op til en øvelse råbte han han " Mr. Ice, you up next”… og ja, så har det hængt ved al den tid jeg har spillet og tog det så med da jeg begyndte som træner, alle kendte mig jo som Ice”.

Ice begyndte at spille amerikansk fodbold for Vikings i 1989 og var med da Towers opstartede året efter i 1990. Ice spillede i 6 sæsoner inden han i 1998 blev u-19 coach i Herlev Rebels. Siden blev han i 2001 u-19 coach i Copenhagen Towers.

Selvom Coach Ice har været coach i 11 år regner han med at fortsætte mange år endnu.

- ”Football er mere en livsstil end en hobby efterhånden, jeg tror man er til football eller ikke og jeg tror ikke mange af dem vi ser i sporten gør det halvt, jeg ved at mange går op i sporten i København”.

Når man har været u-19 coach i 11 år møder man både modgang og medgang. En af Ice’s største nedture var i 2007 i semifinalen mod Århus Tigers som Towers tabte 0-6 på hjemmebane.

- ”Vi var 6-1 i grundspillet, og havde vundet over dem en gang, så det var en tom fornemmelse at sidde med et 0-6 nederlag til et dårligere hold. Men som man jo siger ”On any given Sunday”.

Heldigvis har karrieren også budt på mesterskaber og historiske øjeblikke, faktisk kan det for Ice være svært at vælge det bedste øjeblik.

- ”Hmm. Jeg burde jo sige Junior Bowl i år! og det er det da også, men vil så også sige at den JB jeg var i, i 2005 mod Herlev Rebels, var en stor dag, selvom vi tabte, det er og bliver en af de bedste Junior kampe der er blevet spillet, hvis du spørg mig! For begge hold kunne have vundet den dag!, for ikke at tale om Alexander Simonsen (Nu Søllerød Gold Diggers) 42 yd field goal, som jeg vil mene er det længste der er sparket af en Junior spiller i en finale!”

Selvom Ice næsten har for vane at føre sit hold til finalen så bliver motivationen ikke lavere, og derfor står målet for sæsonen 2010 klart.

- ”Målet er at vinde grundspillet og have hjemmebanefordel i en semifinale. Med 2 nye hold med i JNL i år, Amager Demons og Frederikssund Oaks, så bliver det en stor pujle på Østsiden i år”.

Coaches med stor succes har normalt gerne kendetegn og udover kaldenavnet Coach Ice har Ice også en bestemt stil på banen.

- ”Jeg tror og mener at disciplin er nøglen til et godt hold, så det er mit kendetegn, men der skal jo så nok være dem derude i football-land der mener det anderledes” - tilføjer Ice med et smil på læben og fortsætter ”ang. spillestil, så er det det jeg selv lærte under vores Head Coach i Towers storhedstid ved John Martinko (DAFF HOF), et godt tungt løbespil, med lidt play action og trick spil.

Kort om Coach Ice:

Navn: Carsten Zedlidz aka Coach Ice
Startede som aktiv spiller i 1989 for Copenhagen Vikings
Spilleerfaring: 6 år
Coach erfaring: 11 år
Favorithold: Pittsburgh Steelers
Interessen for football startede efter at have læst et par artikler i bladet In-sport i 1988 og tænkte ”Det ser sq… OK vildt ud!”
Deltaget i 3 Junior Bowls: (2005, 2008, 2009)
Vundet 2 af 3 Future Bowls med Towers u-16: (2002, 2003)(Sølv i 2004)