Sæsonens næstsidste kamp i grundspillet blev i dag afviklet på banen ved Østre Skole. Thisted Brewers tog imod Skive Gators, og kravet til Brewers var en sejr
hvis man fortsat skulle have mulighed for at nå sæsonens mål, at komme blandt de sidste fire hold i slutspillet i Landsrækken.
Brewers satte sig fra kampens første fløjt på spillet, og levnede undervejs ikke Gators mange muligheder for at nå frem til scoring.
På Brewers første angreb kastede quarterback Asger Nielsen bolden frem ad banen til receiver Christian Nielsen (storebror), som efter modtagelse af bolden urørt kunne løbe bolden ind i Gators endzone til føring på 6 – 0.
Senere i kampens første quarter udbyggede Brewers runningback Mathias Kanstrup føringen med et 20 yards løb til touchdown.
På det ekstra 2 points forsøg herefter scorede Michael Sørensen på løb ind i endzone imellem Gators forsvar.
Stillingen efter første quarter var en Brewers føring på 14 – 0.
I kampens andet quarter fortsatte Brewers som spildominerende. Inden halvlegen lykkedes det Marco Rysgaard at føre bolden 20 yard frem i løb og ind i endzone og på det efterfølgende 2 points forsøg løb Christian Nielsen bolden ind til scoring, efter et spil som fuldstændig snød Gators forsvar.
Halvlegsstillingen var 22 – 0 til Brewers.
Læs resten her : http://www.thistedbrewers.dk/Nyhed3.asp?id=121
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer