2010 Preview – lidt fakta og tal
Så er der ikke lang tid til at Minnesota og New Orleans tørner sammen i the Superdome nede i Louisiana og dermed officielt sparker 2010-sæsonen i gang.
Siden New Orleans vandt Super Bowl er der sket meget, som der jo gør hver år i offseason. Spillere har skiftet hold, stoppet med at spille, blevet arresteret, draftet, blevet skadet, blevet sure over deres kontraktforhold, blevet bustet med steroider, og ikke mindst arbejdet en vis legemsdel ud af bukserne for at blive klar til den nye sæson.
De sidste preseason kampe spilles torsdag, og inden da skal de 32 NFL-hold skære deres nuværende spillertrup på 80 mand ned til 75 mand. Deadline er tirsdag d. 31. august. Truppen skal skæres endelig ned til de tilladte 53 mand senest lørdag d. 4. september.
Med lidt simpel hovedregning bliver det 864 spillere, som bliver vejet i fundet for lette (nok ikke bogstaveligt talt). Ud af de spillere vil der være et antal spillere, der bliver tilknyttet de forskellige holds practice squads. Man må have 8 spillere på sin practice squad, men den enkelte spiller må ikke have spillet i NFL mere end 3 sæsoner.
Det vil altså sige at hver NFL-hold har 53 spillere, hvoraf man må aktivere 45 på kampdagen. Herud over er der altså (op til) 8 spillere på practice squad. Der er altså alt i alt sådan ca. 1952 spillere i NFL. Det er da alligevel ret mange…
Der er til gengæld ikke så mange internationale spillere i NFL. Vejen til NFL går som altoverskyggende hovedregel via high school over college og derigennem via draften til NFL. Men som en sjov lille sidebemærkning kan det oplyses at NFL indtil 2008 havde et program – International Practice Squad Program – hvor 16 internationale eller rettere ikke-nordamerikanske spillere blev tilknyttet som en ekstra practice squad spiller. Programmet har til dato produceret én spiller – en mexicansk guard – til en aktiv roster i NFL. Så går du derude med NFL-drømme, og har du svært ved at se dig selv tage turen gennem high school og college, så skal jeg hilse og sige at der er et stykke vej derhen…
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer