NFL - preview - flopperne

Flopperne i denne sæson.

Hvis man skal komme med et godt bud på, hvem der flopper i denne sæson,vil det være oplagt at se på de hold, som ikke har præsteret noget de sidste mange sæsonner. Et af dem kunne være Raiders. De har ikke vist storspil eller været i en play off kamp, siden de tabte super bowl i 2003. Det er svært at sige, hvad Raiders gør forkert, men faktum er, at de ikke formor at score TD’s – sidste sæson blev det kun til 17 af slagsen – og sådan vinder man bare ikke kampe.

Et andet hold man hurtigt får øje på er Cleveland Browns. De havde sidste sæson 3rd downs hele 233 gange, men konverterede kun de 76 og de scorede kun 25 TD’s. Til sammenligning scorede Colts sidste sæson hele 53 TD’s. Browns har til denne sæson anskaffet sig veteran quater back Jake Delhomme (fra Carolina Panthers) som skal forsøge at sætte nyt skub i angrebet. Helt sikkert en forstærkning, men spørgsmålet er, om de i denne sæson kan nå at spille sig i topform og undgå skader – jeg tror desværre de behøver mere tid.

Washington Redskins ligner et hold der meget gerne vil lege med i denne sæson. De har allieret sig med stjerne quaterbacken Donovan McNabb som de har hentet i Philadelphia. Han skal hjælpe til med, at forbedre statistikken fra de foregående år. Sidste år hentede klubben Defensive Tackle Haynesworth, som de håber på, kan gå ind og sætte gang i defence og levere nogle ordentlige skrald. Man må sige, at de forsøger at skabe grundlag for en comeback sæson, men om de lykkedes med det, det vil tiden vise.

I NFC North er der hele 2 hold, som man ikke har set noget til - ja i flere år. Chicago Bears og Detroit Lions. Disse har ikke givet meget modstand til hverken deres NFC North Conference modstandere Minnesota Vikings og Greenbay Packers eller til nogle andre. De mødes i den første kamp i denne sæson og det skal blive spændende at se, hvem af dem der kommer bedst ud af den kamp. Kan Brian Urlacher fra Bears defence, gøre den helt store forskel og kan QB Cutler ramme sine recievers, så ser det bedst ud for Bears. Men jeg tror nu ikke rigtig, der er plads til nogen af dem i topstriden i NFC North.

Buffalo Bills har det svært i AFC East, det er ikke tit de kommer i nærheden af slutspillet, når den direkte modstander hedder New England. Bills har ikke endnu vist, at de kan finde en vej ud af den krise, der har tynget dem de sidste mange år. I år bliver nok ikke nogen undtagelse, da både Miami og NY Jets ser skræmmende stærke ud i forhold til Bills. Så endnu engang tror jeg, at de ender i bunden af AFC East.

Til sidst, må de overtroiske indbyggere i New Orleans ryste lidt i bukserne. Det nye Madden Football spil er på gaden og på forsiden ingen anden end Drew Brees. Quaterbacken for Saints er helt klart ikke den overtroiske type, for så havde han vel aldrig sagt ja til den tjans. Det hedder sig, at der hviler en forbandelse over denne ”Madden forside” som betyder, at den eller de personer som figurerer på den, bliver skadet eller præsterer dårligere end forventet. Sidste år var Pittsburgh Steelers’ Troy Polamalu på forsiden og i en af de første kampe blev han skadet, og var ude resten af sæsonnen. Samme skæbne led Titans QB Vince Young da han i 2008 prydede forsiden. Bare en lille tanke til dem som håber at se Saints gentage succesen fra sidste år…

Af NFLfreak, Skribent, USfootball.dk

Madden11

THE MADDEN CURSE!