Over – Under i 2010-draften (Del 1: Offense)

I denne artikel vil jeg give et kort rids af spillere, som jeg har fidus til eller mener er overrated. Jeg vil gennemgå 1 sleeper og 1 overvurderet spiller for hver position. (minus special-teams)

Deltag også i debatten og giv din egen vurdering. Se link i bunden af denne artikel.

QB:

Sleeper:
Dan Lefevour, Central Michigan.

Dan Lefevour minder på mange måder om Tim Tebow, som har fået rigeligt med omtale de seneste måneder. Lefevour har dog spillet i upåagtede Central Michigan og er ikke den samme ledertype som Tebow. Til gengæld har han en renere kaste-motion og har samtidigt de samme atletiske evner som Tebow.
Lefevour har desuden scoret flest touchdowns i FBS (Den bedste række i College) og kastet for næstflest yards igennem sine 4 år.

Projekteret draftselektion: slutningen af 3. runde.

Overrated:
Colt McCoy, Texas

Jeg har aldrig været den store McCoy fan og har svært ved at se ham som andet end en dygtig college-spiller.
McCoy er en fattigmands version af Kyle Orton, der ikke just er en franchise quarterback.
Han har spillet alle sine collegeår hovedsageligt i shotgun og er ikke vant til at lave mere end ét read – grundet det offense han kørte i Texas. Samtidigt har han hverken armen eller fysikken til at kunne lede et NFL-hold. Hans bedste chancer er at blive signet hos 49’ers eller Broncos, hvor han måske vil kunne blive en respektabel backup i et system, der kun kræver korte kast.

Projekteret draftselektion: først i 2. runde

RB:

Sleeper

Deji Karim, Northen Illinois

En god ven gjorde mig opmærksom på den 5-9 høje Deji Karim fra Northen Illinois. På trods af sine 210 pund løb Karim en 4.37 40-yard dash på sin pro day (som ville have været næstbedst ved combinen). Samtidigt viste han fantastisk eksplosivitet ved at hoppe 43 inches vertikalt (bedre end alle runningbacks ved combinen). Karim er en dygtig 3. downs runningback og nettede intet mindre end 7.1 yards pr. rush i 2009. Deji Karim vil have god værdi, for hold der leder efter en Darren Sproles type.

Projekteret draftselektion: 5. runde

Overrated

Jonathan Dwyer, Georgia Tech

Dwyer er en stor fysisk runningback, men har problemer med at holde sin vægt og 40-yard tid nede. Bl.a. har Bills headcoach Chan Gailey udtrykt bekymring omkring hans arbejdsmoral og indlæringsevne. Georgia Tech spilleren viste ved combinen at han ikke har den hurtighed, som der kræves af en NFL runningback. (4.59. 40-tid). Af denne grund vil Dwyer, der tidligere var projekteret til slutningen af første runde muligvis falde helt ned til 4. runde.

Projektet draftselektion: slutningen af 3. runde/starten af 4.

WR

Sleeper:

Eric Decker, Minnesota

Decker har præsteret stabilt i flere år for Golden Gophers. I sit sophomore og junior år havde han sammenlagt 1900 yards og 16 touchdowns. Derudover er han meget klog spiller, som er god til at finde hullerne i zone-forsvar, har gode hænder og besidder en udmærket game-speed.
Decker brækkede desværre foden halvvejs gennem sit senior-år. Og mange stiller spørgsmålstegn ved, om han kan præstere på samme høje niveau som før hans skade.
Hvis Decker kan det, har han 2.runde potentiale og kan derfor bestemt være et sats værd.

Projekteret draftselektion: 5 runde.

Overrated:

Arrelious Benn, Illinois

Arrelious Benn har alle de fysiske værktøjer, der skal til for at blive en clear-cut 1. reciever. (løb bl.a. en imponerende 40’yard på 4.40). Benn har desuden haft en forholdsvis produktiv tid hos et svingende Illini-mandskab.
Benns store problem er at han kan tabe de nemmeste bolde. Specielt indover midten af banen havde Benn flere drops i løbet af sæsonen.
Han minder på mange måder om Braylon Edwards, (som også har smørhænder), han kan dog med den rette træning blive en giftig herre i NFL.
Jeg ville dog ikke tage chancen med Benn før i 3. runde, hvor han formentlig ikke være alligevel.

Projekteret draftselektion: 2. runde

TE

Sleeper:

Dennis Pitta,BYU

Pitta har i sin tid hos BYU været QB Max Halls bedste våben, i sit junior år havde han f.eks. 82 catches for 1.072 yards og 6 touchdowns.
Hans store frame (6-4, 245) gør ham til en force både som reciever og som blocker. På trods af sin store størrelse viste han solid hurtighed, da han ved combinen løb 40-yard dashen i 4.63. Draftguruen Mike Mayock er angiveligt meget glad for Pitta og har svært ved at se ham falde ud af 3. runde.

Projekteret draftselektion: Starten af 3. runde

Overrated:

Jermaine Gresham, Oklahoma.

Gresham er anset som den bedste tight end i draften, men jeg tror hold gør klogt i at se bort fra Oklahoma-spilleren i første runde af dette års draft.
For det første har han en skadehistorik, der inkluderer et knæ der holdte Gresham ude hele sidste sæson. Knæskader er ikke til at spøge med og det kan skade hans draftværdi.
Derudover vil nogle hold stille spørgsmål ved hans passion for sporten efter at han ventede 1 år med at melde sig til draften. Havde han kommet ud sidste år, havde hans værdi været højere
En tredje ting (og for mig mest væsentlig) er hans manglende evne til at løbe ruter. Han har kunnet kompensere for dette med gode hænder og solid højde, men i NFL vil han få problemer med sine ringe cuts og placeringsevne.

Projekteret draftselektion: slutningen af 1. runde

OL

Sleeper:

Zane Beadles, Utah (Ville meget gerne have skrevet Ed Wang her, men han er kun stabil, når det kommer til holding-straffe)

Zane Beadles fra Utah har de sidste par år været en solid grundpæl i det Utah-hold, hvis offense har domineret Mountain-West divisionen de sidste 4 år.
Beadles spillede 11 kampe som right guard allerede som freshmen, og spillede i hans junior; seniortid både right og left tackle. Beadles har dog hverken balancen eller hurtigheden til at spille tackle i NFL. Beadles er stærk runblocker med god upside og har potentialet til at blive en solid guard i NFL.

Projekteret draftselektion: 6. runde

Overrated:

Bruce Campbell, Maryland

Campbell er en utrolig atlet, bare ikke en særlig god footballspiller. Enkelte hold har ifølge kilder givet ham en 6. rundeværdi, grundet hans store mangel på teknik. På trods af dette har jeg meget svært ved at se ham falde ud af 1. runde. Specielt Oakland med 8. valget ligner en mulig destination for Marylands store tackle. Hvis et hold kan udnytte hans fysiske talent, kan Campbell blive dominerende, men dette er bare ikke særligt sandsynligt og jeg tror Campbell vil blive et stort bust i NFL.

Projekteret draftselektion Top 8 (Oakland)

Jeg vil i løbet af den næste par uger, redegøre for over/under på defense.

Johan Wang
Usfootball.dk

Deltag i debatten om overrated spillere samt sleepers her: http://www.usfootball.dk/forum/emne/1328/overrated-spillere-samt-sleeper...

Følg USfootball.dk på Facebook: http://www.facebook.com/home.php?#/pages/USfootball/296490940504?ref=ts