I USA nærmer Super Bowl XLVI sig med hastige skridt. Men hvad skal du så lave i de mange måneder indtil det går løs igen?
Hos AaB 89ers har vi et forslag!
AaB 89’ers afholder Rookie Day Lørdag den 4. Februar kl. 18:00 til ca. 20:00.
Arrangementet afholdes på Aab’s træningsanlæg på Hornevej 2, 9220 Aalborg Øst.
Kom og prøv kræfter med verdens fedeste sport. Uanset om du er høj, lav, tyk eller tynd så er der med garanti er position der passer til dig. Forhåndskendskab til sporten er ikke nødvendigt, da alt hvad du behøver at vide, bliver gennemgået af vores kompetente træner team på dagen.
Arrangementet kommer til at foregå på kunstgræsbaner, det vil derfor være en god ide at medbringe fodboldstøvler, men løbesko kan også gå an. Herudover skal du bare møde op i sportstøj der passer til vejret, og medbringe dit gode humør, udstyret sørger vi for.
Som noget nyt i år vil der også være mulighed for at prøve Flag-Football.
se mere på http://www.facebook.com/events/303778816335200/
Håber vi ses til en rigtig fed dag
Hilsen AaB 89’ers
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer