Søger ansvarlig til flag football

Vi søger en person som har lyst til at hjælpe dansk flag football.

Formålet med din opgave er at være behjælpelig med promoveringen af flag football i Danmark. Hvordan det skal gøres er primært op til dig selv, men i første omgang vil opgaven bestå i, at få de danske flag klubber til at benytte sig af de muligheder som USfootball.dk tilbyder.

USfootball.dk havde i 2010 tæt på 70.000 unikke læsere (dvs. 70.000 Forskellige computere), og i 2011 forventer vi en yderligere stigning. Vi giver dig selvfølgelig en gennemgang af hvordan siden fungerer og hvad klubberne får ud af at benytte USfootball.

Eksempler på opgaver:

- Have den primære kontakt til flag klubberne.
- Argumenterer for hvorfor klubberne bør indsende artikler til USfootball.dk.
- Argumenterer for hvorfor klubberne bør opdaterer deres klubprofil på USfootball.dk.
- Finde skribenter som har lyst til at skrive om dansk flag football.
- Finde fotografer som har lyst til at tage billeder af dansk flag football.

Du vil få pressekort, outfit og e-mail adresse stillet til rådighed. Er du interesseret eller har spørgsmål så send en mail til ansvarshavende redaktør Anders Berendt på anders@usfootball.dk

Hvor meget tid du vælger at bruge er op til dig selv, det vigtigste er dit engagement for at gøre en markant forskel. Så hvis du har lysten til at skabe den store forandring kan vi hjælpe dig med netværket der skal til.