TV-kampe uge 1

Så skal vi til det igen. Efter en turbulent off-season starter NFL officielt fredag morgen (dansk tid).

Efter en pre-season der har været som den plejer (kedelig), er det dejligt at der kommer sådan rigtigt gang i den igen.

Fredag kl. 02.30 3+
New Orleans Saints (0-0) vs. Green Bay Packers (0-0)
De forsvarende mestre tager imod forrige års mestre i et brag af en åbningskamp fredag morgen dansk tid. Der er garanteret underholdning for natteravnene.

Søndag kl. 19.00 TV2Sport
Pittsburgh Steelers (0-0) vs. Baltimore Ravens (0-0)
Internt AFC North opgør. Allerede i uge 1 kan vi få svar på hvilket hold der er stærkest i denne division, hvor førstepladsen nok går til et af netop disse to hold.

Søndag kl. 22.15 3+
New York Giants (0-0) vs. Washington Redskins (0-0)
Internt NFC East opgør. Divisionsrivalerne fra Philadelphia Eagles er af mange eksperter spået en stor sæson, så Giants har ikke råd til at tabe her. Omvendt så har Redskins alt at vinde, og intet at tabe, da Redskins ikke just er øverst på diverse pre-season rankings.

Mandag kl. 02.20 3+
Dallas Cowboys (0-0) vs. New York Jets (0-0)
Endnu en lækkerbisken til natteravnene. Cowboys havde en forfærdelige sæson sidste år, og står allerede her i første runde overfor en vanskelige opgave ude mod J-E-T-S. New York er af mange spået en reel chance for at løbe med det eftertragtede trofæ i år, og skal vel have en sejr hjemme i første runde.

God fornøjelse!
Smidt

Steelers vs Ravens

Steelers vs Ravens siger da intet om, hvem der er stærkest i AFC North: Go Browns ;)