TV-kampe uge 9

Stærke hold i denne uge. Underholdningsmæssigt nærmest perfekt søndag!

Søndag kl. 19.00 TV2Sport
Buffalo Bills (5-2) vs. New York Jets (4-3)
Internt AFC EAST opgør. To af årets overraskelser – en af de gode og en af de mindre gode – mødes i aftenens første kamp. Selv om vi nu er kommet godt halvvejs i sæsonen er det mig stadig ubegribeligt at Buffalo spiller så godt som de gør. Og det er endnu mere ubegribeligt at de ikke er faldet sammen endnu. Spørgsmålet er om de overhovedet gør det? Det er umuligt at spå om! N. Y. Jets er også svære at kloge sig på. En for mig fuldstændig åben kamp. Det kan ikke da ikke blive andet end superunderholdning!

Søndag kl. 22.15 3+
San Diego Chargers (4-3) vs. Green Bay Packers (7-0)
De forsvarende mestre Green Bay ser nærmest ustoppelige ud i år. De scorer i gennemsnit næsten 33 points pr. kamp – NFLs bedste. Dette kunne være året hvor de gentog deres forsvar af Super Bowl sejren fra sidste sæson. De vandt også Super Bowl I og II, så det er et stykke tid siden de har gjort det sidst. San Diego er som altid ustabile, og kommer fra to nederlag i træk. Både offense og defense er pt. rangeret i midten af NFL. De kommer på en svær opgave her.

Mandag kl. 02.20 3+
Baltimore Ravens (5-2) vs. Pittsburgh Steelers (6-2)
Internt AFC NORTH opgør. En imponerende stærk division i år. Baltimore er dog begyndt at se nærmest menneskelige ud på det seneste, og Pittsburgh må anses for at være favoritter her. Big Ben er begyndt at ligne den superstjerne han er, og omvendt så ser Joe Flacco ikke særlig fantastisk ud. Et vigtigt opgør for begge mandskaber.

Tirsdag kl. 02.30 3+
Philadelphia Eagles (3-4) vs. Chicago Bears(4-3)
Monday Night Football fra Philadelphia. Eagles er også begyndt at ligne de superstjerner de er. De skal også sætte en god slutsspurt ind for at nå Giants på førstepladsen i NFC EAST. Chicago er et solidt hold, men der desværre for dem 2 hold der er bedre i deres division, så de skal overraske hvis det skal være slutspil i år for dem. Og de kunne jo starte med at overraske her.

God fornøjelse!
Smidt

NewMessage