Wild card kampen blev endestationen for Brewers seniorhold
Thisted Brewers seniorhold tog lørdag på hjemmebane imod Silkeborg Phoenix i slutspillets første kamp. Vinderen af kampen ville være klar til semifinale kampen næste weekend.
Silkeborg Phoenix var til slutspillet seedet som nr. 6, mens Thisted Brewers til slutspillet var seedet som nr. 3. Derfor havde Brewers fået hjemmebane til wild card kampen i denne sæsons slutspil mellem de 6 bedste hold i den landsdækkende danmarksserie.
Brewers kunne til kampen mønstre 21 spillere i startopstillingen, mens holdet fra Phoenix havde lidt flere klar til kampen.
Det blev en kamp, hvor vejret fik stor indflydelse på spillet. Phoenix startede kampen i boldbesiddelse, men det lykkedes Brewers forsvar at fremtvinge en fumble, hvorefter en Brewers spiller var hurtig over bolden, som herefter var i Brewers besiddelse.
Allerede på kampens første angrebsserie lykkedes det Brewers at kæmpe sig frem tæt på Phoenix endzone, og på et kort løb lykkedes det Timmi Rysgaard at føre bolden ind i endzone til, skulle det vise sig, Brewers eneste toucdown scoring i hele kampen. Det lykkedes herefter for Michael Sørensen at score på ekstra point forsøget, så Brewers kort ind i kampen førte med 8 – 0.
Glæden blandt de ca. 75 fremmødte Brewers supportere var dog kortvarig, for på det efterfølgende angreb lykkedes det for Phoenix at score både touchdown og ekstra point, så de fik udlignet til 8 – 8.
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Læs resten her :
Læs resten her : http://www.thistedbrewers.dk/kamp-referater/wild-card-thisted-brewers-vs...